Opslag opdateret: 9. december 2019

Brænder du for online markedsføring og sociale medier? Har du en æstetiker gemt i maven og er du fuld af gode idéer? Så er det dig vi leder efter!

Vi er lige nu på jagt efter en sej praktikant med opstart i første kvartal af 2020, som vil med på en udviklende og lærerig rejse.

Passer følgende nøgleord på dig og dine kompetencer?
– Interesse for e-commerce og sociale medier
– Interesse for online markedsføring
– Detaljeorienteret
– Selvkørende
– Kreativ
– Initiativrig

Din Baggrund
Du er formentligt ved at uddanne dig eller er allerede uddannet indenfor markedsføring, kommunikation, e-commerce eller lignende.

Dine praktikopgaver kunne eksempelvis være:
– Content marketing
– Social media posts
– Produktvideoer
– Linkbuilding
– Kontakt med influencers
– Tage produktfotos
– Nyhedsbreve
– Betalt annoncering
– …Eller hvad du ellers brænder for

Vi tilbyder:
– Din egen faste kontorplads i et godt og kreativt arbejdsmiljø
– Løbende faglig sparring inden for kommunikation og online markedsføring
– Fagligt relevante opgaver med masser af ansvar
– En eftertragtet praktikplads i et firma, som er i rivende udvikling

Arbejdet vil foregå fra vores kontor i Kolding (Essen 41, 6000). Timerne vil kunne fordeles ugentligt efter behov, men primært mellem kl. 8-16.

Om Holmegruppen ApS
Holmegruppen har siden 2009 udviklet og driftet webshops inden for hår- og skønhedsprodukter, og sælger i dag til 14 Europæiske lande. Vi driver bl.a. Fashiongirl.dk, Lookperfect.dk, Lookfoxy.dk, Oakhair.dk Vitu.dk og Shapelux.dk. Vores primære salgskanaler er webshops, men vi sælger også egne brands via B2B. Holmegruppen består i dag af 9 ansatte fordelt mellem Kolding og Aarhus.

Interesseret?
Vi holder løbende praktikantsamtaler. Send din ansøgning med foto til praktik@holmegruppen.dk. Skriv ”Praktikant” i emnefeltet. Har du spørgsmål, så ring til os på tlf. 60 62 19 79 / 20 12 59 60

Du kan læse mere om Holmegruppen her på siden.

Shopping Basket